Dans dig glad


Foreningen


ROSKILDE TRADITIONEL CONTRA OG SQUAREDANCE


Velkommen til RTCS og dansdigglad.dk

GRATIS ÅBENT HUS Den 22 og 29 sept., samt 6 og 13 oktober er uforpligtende prøveaftener. Mød blot op.

Vi danser ugentligt på Østervangsskolen, festsalen, Astersvej 15 4000 Roskilde, onsdage kl.19-21, fra den 22 september 2010 til omkring slutningen af marts.

CONTRADANCE er dansen der danses med hjertet, og som ALLE ml. 15 og 75 kan være med i. Her er på intet tidspunkt krav, til hverken påklædning eller forudgående kendskab.

Kom gerne alene, som par, med din nabo eller venner, ALLE kan deltage og alle er velkomne.

Vi bruger almindelige gangtrin under hovedparten af dansen. Så kan du gå, kan du også danse CONTRADANCE

Musikken er meget livlig og varieret i forskellige stilarter, og selve dansen er opbygget med fokus på smil, og øjenkontakt danserne imellem.
Når musikken spiller er det indbegrebet af livsglæde at danse CONTRADANCE.
Og tilligemed er det motion for både smilebåndet og bentøjet.


Vi danser altid helt afslappet i vort eget tøj – og nej, du sveder ikke ret meget.

Dansene bliver altid gennemgået grundigt på dansk, men under selve dansen benyttes de engelske calls / ”kommandoer”. Vi danser i flere forskellige opstillinger, kredse, rækker, sicilian circles, firkanter (squares) med mere.
Antallet af figurer vi bruger er ca. 30, og det hele foregår i en tryg, uhøjtidelig og hyggelig atmosfære.

Nye dansere har i starten af sæsonen mulighed for at komme til GRATIS ÅBENT HUS fire gange. Mød blot op

Vil du vide mere om CONTRADANCE, så kontakt formand Audun Reitzel på 24 63 75 45 eller se på www.audunreitzel.dk
Eller kontakt en af danselederne: Toni Hammarkvist 47 17 95 17 , mail: hammarkvist@sol.dk
eller Audun Reitzel 24 63 75 45 , mail: audun@mail.dk

Priser: Medlemskab af foreningen koster kr. 50.- pr sæson, og danseafgiften er
kr. 30.- pr. aften. Sæsonen er på 22 danseaftener.

Så kom og dans dig glad sammen med os.

Vi glæder os til at byde DIG velkommen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen for Roskilde Traditionel Contra og Squaredance